Billeder kan gøre en hjemmeside mere indbydende, forklare komplicerede emner og hjælpe brugeren med at forstå produkter og ydelser. Men dårligt optimerede billeder kan også gøre hjemmesiden langsommere og være vanskelige for både Google og brugere med skærmlæsere at forstå.
SEO til billeder handler derfor ikke kun om at skrive et søgeord i en alt-tekst. Det handler om hele billedets rolle på siden:
Hvad viser billedet?
Er det relevant for sidens indhold?
Har det et beskrivende filnavn?
Er filen større end nødvendigt?
Bruger hjemmesiden et egnet billedformat?
Kan Google finde og indeksere billedet?
Er billedet tilgængeligt for brugere, som ikke kan se det?
Påvirker billedet sidens hastighed og Core Web Vitals?
Når disse elementer arbejder sammen, kan billederne både forbedre brugeroplevelsen, understøtte sidens organiske placeringer og skabe synlighed i Google Billedsøgning.
Hvad er SEO til billeder?
SEO til billeder – også kaldet billed-SEO – er arbejdet med at gøre billeder forståelige, tilgængelige og teknisk effektive.
En søgemaskine kan analysere selve billedet ved hjælp af billedgenkendelse, men den anvender også oplysninger fra blandt andet:
Billedets alt-tekst.
Filnavnet.
Teksten omkring billedet.
Sidens titel og overskrifter.
En eventuel billedtekst.
Sidens overordnede emne.
Strukturerede data.
Interne og eksterne links.
Den tekniske måde, billedet er indsat på.
Google vurderer altså ikke billedet isoleret. Sammenhængen mellem billedet og den side, det vises på, har stor betydning.
Et billede af en balayage-behandling vil eksempelvis være lettere at forstå, hvis det vises på en side om balayage og ledsages af en relevant beskrivelse. Det samme billede vil have en mindre tydelig sammenhæng, hvis det placeres på en generel kontaktside uden forklarende tekst.
Hvorfor er billedoptimering vigtig for SEO?
Billeder kan påvirke SEO på flere måder.
For det første kan relevante billeder forbedre selve indholdet. En vejledning bliver lettere at følge, når billeder viser de enkelte trin. Et produkt bliver lettere at vurdere, når det vises fra flere vinkler. En lokal virksomhed virker mere troværdig, når besøgende kan se medarbejdere, lokaler og udført arbejde.
For det andet kan billeder skabe trafik gennem Google Billedsøgning. Det er især relevant inden for områder, hvor det visuelle resultat har stor betydning, eksempelvis:
Frisurer og hårfarvning.
Boligindretning.
Tøj og mode.
Mad og opskrifter.
Rejser og oplevelser.
Kunst og håndværk.
Produkter og webshops.
Før- og efterbilleder.
Diagrammer og vejledninger.
For det tredje kan billedfiler have stor indflydelse på hjemmesidens hastighed. Et enkelt ukomprimeret billede kan fylde flere megabyte og forsinke visningen af sidens vigtigste indhold.
Billed-SEO befinder sig derfor i krydsfeltet mellem Content SEO, tilgængelighed og teknisk SEO.
Sådan skriver du gode alt-tekster
En alt-tekst er en tekstlig beskrivelse, som tilføjes til et billedes alt-attribut.
Et billede kan eksempelvis indsættes sådan:
<img src="balayage-lyst-haar.webp"
alt="Balayage med lyse nuancer i langt brunt hår">
Alt-teksten har især to formål:
Den hjælper brugere med skærmlæsere med at forstå billedets indhold og funktion.
Den hjælper søgemaskiner med at forstå, hvad billedet viser.
Google fremhæver alt-teksten som en vigtig kilde til information om billedets motiv. Alt-teksten bør derfor beskrive billedet præcist og naturligt uden at blive fyldt med søgeord.
Beskriv det, der faktisk kan ses
En god alt-tekst fortæller kort, hvad der er vigtigt ved billedet i den konkrete sammenhæng.
Hvis en frisørs hjemmeside viser et billede af en bestemt behandling, kan alt-teksten være:
Balayage med lyse nuancer i langt brunt hår.
Hvis billedet viser salonen, kan den være:
Indretningen i frisørsalonen med fire klippestole og store spejle.
Hvis billedet viser et bestemt produkt, kan den være:
Flaske med fugtgivende shampoo til tørt og beskadiget hår.
Beskrivelsen behøver ikke begynde med “Billede af”. En skærmlæser fortæller normalt allerede brugeren, at elementet er et billede.
Tilpas alt-teksten til sammenhængen
Det samme billede kan have forskellige funktioner på forskellige sider.
Et portræt af en frisør på en medarbejderside kan have alt-teksten:
Frisør Maria Jensen.
Hvis det samme billede bruges i et afsnit om en bestemt faglig specialisering, kan en mere relevant beskrivelse være:
Maria Jensen, frisør med speciale i balayage og hårfarvning.
Alt-teksten skal altså ikke kun beskrive billedet mekanisk. Den skal formidle den information, som billedet bidrager med i den konkrete sammenhæng.
Undgå overdreven brug af søgeord
Denne alt-tekst er unaturlig og overoptimeret:
Frisør Odense billig frisør Odense bedste frisør balayage Odense damefrisør Odense.
Den hjælper hverken brugeren eller Google med at forstå billedet. Overdreven gentagelse af søgeord kan desuden opfattes som spam.
En bedre alt-tekst vil være:
Balayage med lyse striber udført i frisørsalon i Odense.
Placeringen kan godt nævnes, hvis den er relevant, men det primære formål skal stadig være at beskrive billedet.
Hvor lang bør en alt-tekst være?
Der findes ikke en bestemt længde, som passer til alle billeder.
Mange billeder kan beskrives med én kort sætning. Et enkelt produktbillede kræver måske kun produktnavn, variant og farve, mens et fagligt diagram kan kræve en længere beskrivelse i sidens almindelige tekst.
Undgå at skrive en lang tekst alene for at gøre alt-teksten “mere SEO-optimeret”. Den skal være præcis nok til at formidle billedets relevante information og ikke længere end nødvendigt.
Hvornår skal et billede have en tom alt-tekst?
Ikke alle billeder har behov for en beskrivende alt-tekst.
Et rent dekorativt billede bør normalt have en tom alt-attribut:
<img src="dekorativ-boelge.svg" alt="">
Det gælder eksempelvis:
Grafiske streger og mønstre.
Dekorative baggrunde.
Ikoner uden selvstændig betydning.
Billeder, som udelukkende bruges til at skabe luft eller stemning.
Elementer, hvor den samme information allerede står umiddelbart ved siden af.
Den tomme alt-attribut fortæller skærmlæseren, at billedet ikke indeholder nødvendig information.
Alt-attributten bør stadig være til stede. Et manglende alt og et bevidst tomt alt="" er ikke nødvendigvis det samme for hjælpemidler og automatiske kontrolløsninger.
Billeder, der fungerer som links
Hvis et billede fungerer som link, skal alt-teksten normalt beskrive linkets funktion eller destination.
Hvis et logo linker til forsiden, kan alt-teksten eksempelvis være virksomhedens navn:
SEO Succes.
Hvis et billede fungerer som knap til en produktkategori, kan alt-teksten være:
Se produkter til hårpleje.
Her er det vigtigere at forklare, hvad der sker ved et klik, end at beskrive alle billedets visuelle detaljer.
Brug beskrivende filnavne
Filnavnet kan give Google et mindre signal om billedets indhold. Derfor bør et billede omdøbes, inden det uploades.
Et kamera eller en telefon opretter ofte navne som:
IMG_4827.jpg
DSC_1044.png
image-final-2.jpg
Disse navne fortæller intet om motivet.
Et mere beskrivende filnavn kan være:
balayage-lyst-haar.webp
Andre eksempler:
frisoersalon-odense.webp
kort-damefrisure-med-pandehaar.jpg
foer-efter-haarfarvning.webp
fugtighedsgivende-shampoo-250-ml.webp
Sådan opbygger du et godt filnavn
Et SEO-venligt filnavn bør som udgangspunkt:
Beskrive billedets vigtigste motiv.
Være kort og forståeligt.
Bruge bindestreger mellem ordene.
Undgå tilfældige tal og interne koder, medmindre de er relevante.
Undgå unødig gentagelse af søgeord.
Passe til billedets reelle indhold.
Have en filendelse, der stemmer overens med formatet.
Du behøver ikke inkludere alle tænkelige søgeord.
Dette filnavn er for langt og unaturligt:
bedste-billige-frisoer-odense-balayage-dameklip-haarfarvning.webp
Brug i stedet et præcist navn som:
balayage-lyst-haar.webp
Skal æ, ø og å bruges i filnavne?
Danske tegn kan teknisk set anvendes i URL’er og filnavne, men de bliver ofte omskrevet eller kodet forskelligt mellem systemer.
For at gøre filnavnene enkle og robuste kan du bruge:
aei stedet foræoei stedet forøaai stedet forå
Eksempel:
kort-frisure-med-kroeller.webp
Det vigtigste er, at navngivningen er konsekvent og forståelig.
Vælg den rigtige billedstørrelse
Et billede bør ikke være væsentligt større end den størrelse, det bliver vist i.
Hvis et billede højst vises i en bredde på 800 pixels, er der normalt ingen grund til at indlæse en fil på 5.000 pixels i bredden. Den store fil kan gøre siden langsommere uden at give en synlig fordel.
Det betyder dog ikke, at alle billeder skal beskæres til præcis deres CSS-størrelse. Skærme med høj pixeltæthed kan have gavn af en større fil. Et billede, der vises i 800 pixels, kan eksempelvis leveres i en version på 1.600 pixels til skarpe skærme.
Den optimale størrelse afhænger blandt andet af:
Hvor stort billedet vises.
Om det fylder hele skærmens bredde.
Om motivet kræver mange detaljer.
Om billedet skal kunne forstørres.
Hvilke skærmstørrelser hjemmesiden understøtter.
Hvor kraftigt det kan komprimeres uden tydeligt kvalitetstab.
Der findes derfor ikke én korrekt størrelse til alle hjemmesider.
Praktiske udgangspunkter
Følgende størrelser kan anvendes som udgangspunkt og derefter tilpasses designet:
Mindre indholdsbilleder: cirka 600–900 pixels i bredden.
Billeder i en almindelig artikelkolonne: cirka 1.000–1.400 pixels.
Store hero- og bannerbilleder: ofte cirka 1.600–2.000 pixels.
Produktbilleder med zoom: ofte 1.200–2.000 pixels.
Miniaturebilleder: generér særskilte mindre versioner.
Undersøg altid, hvordan billederne faktisk bruges. Et WordPress-tema kan eksempelvis vise det samme billede i flere størrelser på forsiden, arkivsider og selve artiklen.
Komprimer billeder uden unødigt kvalitetstab
Komprimering reducerer filstørrelsen og kan gøre siden hurtigere.
Målet er ikke at presse filen ned til den mindst mulige størrelse for enhver pris. Billedet skal fortsat fremstå skarpt og professionelt. En frisørs før- og efterbilleder mister eksempelvis en stor del af deres værdi, hvis hårets detaljer bliver udviskede.
Kontrollér billederne visuelt efter komprimering, især:
Ansigter.
Produktdetaljer.
Tekst i grafikker.
Fine mønstre.
Farveovergange.
Skygger og mørke områder.
En komprimeringsløsning bør helst kunne oprette moderne formater og bevare en original eller sikkerhedskopi, så billedet kan gendannes.
WebP, AVIF, JPEG, PNG eller SVG?
Valget af format påvirker både filstørrelse, billedkvalitet og funktion.
WebP
WebP er velegnet til mange almindelige fotografier og grafikker. Formatet kan ofte levere en mindre fil end JPEG og PNG ved en tilsvarende visuel kvalitet.
Det er et sikkert standardvalg til mange WordPress-hjemmesider.
AVIF
AVIF kan i mange tilfælde give endnu mindre filer, men resultatet afhænger af billedet og komprimeringsindstillingerne.
Formatet kan være godt til fotografier og billeder med mange farver. Du bør dog kontrollere billedkvaliteten og sikre, at hjemmesidens billedløsning leverer en egnet reserveversion, hvor det er nødvendigt.
JPEG
JPEG er fortsat anvendeligt til fotografier og billeder med mange farver. Formatet understøtter ikke gennemsigtighed og kan vise synlige komprimeringsspor ved kraftig komprimering.
Hvis hjemmesiden allerede leverer WebP eller AVIF automatisk, kan den oprindelige upload stadig være en JPEG.
PNG
PNG er især relevant til billeder, som kræver gennemsigtighed, eller grafikker, hvor skarpe kanter skal bevares.
Store fotografier bør sjældent gemmes som PNG, fordi filerne kan blive meget tunge.
SVG
SVG er et vektorformat, som er velegnet til blandt andet:
Logoer.
Ikoner.
Enkle illustrationer.
Diagrammer.
Grafiske former.
Formatet kan skaleres uden at blive uskarpt. SVG-filer skal dog håndteres sikkert, fordi de kan indeholde kode. Tillad derfor ikke ukontrollerede SVG-uploads fra ukendte brugere.
GIF
GIF kan bruges til enkle animationer, men længere eller detaljerede GIF-animationer bliver ofte meget store. En kort video i WebM- eller MP4-format kan være en mere effektiv løsning.
Google understøtter blandt andet JPEG, PNG, WebP, SVG, GIF og AVIF i billedsøgningen. Formatet bør vælges efter billedets funktion frem for ud fra et ønske om at bruge det nyeste format.
Responsive billeder og srcset
En hjemmeside besøges fra skærme med meget forskellige størrelser. Det er ineffektivt at sende det samme store billede til både en bred computerskærm og en lille mobiltelefon.
Responsive billeder gør det muligt for browseren at vælge en passende version:
<img
src="balayage-800.webp"
srcset="
balayage-480.webp 480w,
balayage-800.webp 800w,
balayage-1600.webp 1600w
"
sizes="(max-width: 768px) 100vw, 800px"
alt="Balayage med lyse nuancer i langt brunt hår">
WordPress opretter normalt automatisk flere billedstørrelser og tilføjer srcset, når billeder indsættes gennem de almindelige funktioner.
Problemer kan dog opstå, hvis:
Temaet altid indlæser originalfilen.
Billeder indsættes som CSS-baggrunde.
En page builder bruger en forkert størrelse.
Billedstørrelser er blevet slettet eller ikke genereret.
Et optimeringsplugin fjerner eller ændrer
srcset.Billeder indlæses gennem specialudviklet JavaScript.
Kontrollér derfor den færdige side frem for kun indstillingerne i WordPress.
Lazy loading af billeder
Lazy loading betyder, at billeder uden for det synlige område først indlæses, når brugeren nærmer sig dem.
Et billede kan eksempelvis have attributten:
loading="lazy"
Det kan reducere den indledende datamængde og give browseren mulighed for at prioritere det indhold, brugeren først ser.
Lazy loading bør især anvendes på billeder længere nede på siden.
Undgå lazy loading af sidens vigtigste billede
Et hero-billede eller andet stort billede øverst på siden kan være sidens Largest Contentful Paint-element. Hvis dette billede bliver lazy loadet, kan browseren opdage og hente det for sent.
Billeder, der er synlige med det samme, bør derfor normalt ikke have loading="lazy".
Det vigtigste billede kan i visse tilfælde i stedet prioriteres med:
fetchpriority="high"
Det bør kun bruges på et begrænset antal reelt vigtige billeder. Hvis mange ressourcer markeres som høj prioritet, mister prioriteringen sin værdi.
Billeder og Core Web Vitals
Billeder kan især påvirke to af de centrale brugeroplevelsesmålinger.
Largest Contentful Paint
Largest Contentful Paint, forkortet LCP, måler hvor hurtigt sidens største synlige indholdselement bliver vist.
På mange hjemmesider er LCP-elementet et stort billede øverst på siden.
Et langsomt LCP-billede kan blandt andet skyldes:
En meget stor billedfil.
Forkert billedformat.
Manglende prioritering.
Lazy loading af hero-billedet.
Et billede, der først opdages gennem JavaScript eller CSS.
Lang svartid fra serveren.
Manglende responsive billedversioner.
Cumulative Layout Shift
Cumulative Layout Shift, forkortet CLS, handler om uventede bevægelser i layoutet.
Hvis browseren ikke kender billedets dimensioner, kan teksten flytte sig, når billedet bliver indlæst. Det kan undgås ved at angive width og height eller reservere plads med CSS.
Eksempel:
<img
src="frisoersalon.webp"
width="1200"
height="800"
alt="Moderne frisørsalon med fire klippestole">
Browseren kan dermed beregne billedets billedformat, inden selve filen er færdigindlæst.
Du kan læse mere om sammenhængen mellem brugeroplevelse og hastighed i vores guide til Core Web Vitals og på siden om hastighedsoptimering.
Sådan kommer billeder med i Google Billedsøgning
Google skal kunne finde både siden og billedfilen, før billedet kan vises i billedsøgningen.
Du bør kontrollere følgende:
Siden må indekseres.
Billedfilen må crawles.
Billedets URL returnerer status 200.
Billedet er indsat med almindelig HTML, hvor det er muligt.
Billedet har en stabil URL.
Alt-teksten beskriver motivet.
Filnavnet er forståeligt.
Teksten omkring billedet er relevant.
Siden har et tydeligt emne.
Billedet har en passende kvalitet og opløsning.
Billedet er ikke skjult bag en løsning, som Google har vanskeligt ved at behandle.
Google oplyser, at billeder i almindelige <img>-elementer kan findes gennem src. Billeder, der kun er indsat som CSS-baggrunde, bliver derimod ikke indekseret på samme måde.
Et vigtigt indholdsbillede bør derfor som udgangspunkt indsættes som et rigtigt billede frem for udelukkende som:
background-image: url(...);
CSS-baggrunde er fortsat fine til rent dekorative elementer.
Er et billed-sitemap nødvendigt?
Et billed-sitemap kan hjælpe Google med at opdage billeder, som ellers er vanskelige at finde.
For en almindelig WordPress-hjemmeside er det ikke altid nødvendigt at oprette et separat billed-sitemap. Mange SEO-plugins inkluderer relevante billeder i de eksisterende XML-sitemaps.
Et særligt billed-sitemap kan være mere relevant, hvis:
Billeder indlæses gennem avanceret JavaScript.
Hjemmesiden har meget visuelt indhold.
Billederne hostes på et separat domæne eller CDN.
Mange billeder er vanskelige at finde gennem almindelige links.
Billedsøgning er en vigtig trafikkilde.
Hjemmesiden har et meget stort billedarkiv.
Et sitemap garanterer ikke indeksering. Det hjælper Google med at opdage URL’erne, men billederne og siderne skal stadig opfylde de almindelige kvalitetsmæssige og tekniske krav.
Læs mere om, hvordan søgemaskiner finder indhold, på vores side om indeksering og crawling.
Teksten omkring billedet har betydning
Google anvender ikke kun alt-teksten. Sidens øvrige indhold hjælper også med at forklare billedets emne.
Placér derfor billedet tæt på det afsnit, det understøtter.
Hvis en frisør viser et billede af balayage, bør billedet være placeret i et afsnit, der forklarer behandlingen, resultatet eller vedligeholdelsen. Det er mindre hensigtsmæssigt at placere billedet tilfældigt ved et afsnit om herreklip.
En billedtekst kan anvendes, når den tilfører læseren relevant information:
Resultat efter balayage med varme, lyse nuancer. Behandlingen tog cirka tre timer.
Billedteksten skal ikke blot gentage alt-teksten ordret. Den må gerne tilføre kontekst, som læseren kan bruge.
Originale billeder eller stockfotos?
Stockfotos kan være praktiske, men originale billeder er ofte mere værdifulde.
En lokal frisør kan eksempelvis bruge billeder af:
Den faktiske salon.
Medarbejderne.
Før- og efterresultater.
Konkrete behandlinger.
Produkter, som sælges i salonen.
Facaden og indgangen.
Arbejdsprocessen.
Disse billeder kan øge troværdigheden, fordi de dokumenterer den rigtige virksomhed og dens arbejde.
Originale billeder giver ikke automatisk høje placeringer, men de kan gøre indholdet mere hjælpsomt og overbevisende. De kan også give virksomheden visuelle resultater, som konkurrerende hjemmesider ikke har.
Hvis du bruger stockfotos, bør de stadig være relevante for siden. Undgå at vælge et generisk billede alene for at udfylde plads.
SEO til produktbilleder i WooCommerce
Produktbilleder har stor betydning for både SEO og salg.
Hvert produkt bør som udgangspunkt have billeder, som gør det muligt at vurdere:
Produktets udseende.
Farve og variant.
Størrelse og proportioner.
Materiale og detaljer.
Emballage.
Anvendelse.
Eventuelt resultatet før og efter brug.
Filnavnet kan indeholde produktets navn og en relevant variant:
fugtighedsgivende-shampoo-250-ml.webp
Alt-teksten kan være:
Fugtighedsgivende shampoo til tørt hår, 250 ml.
Hvis produktet vises fra flere vinkler, bør hver alt-tekst beskrive det, der adskiller billedet:
Fugtighedsgivende shampoo set forfra.
Bagsiden af flasken med ingrediensliste.
Shampooens konsistens vist i hånden.
Undgå at kopiere en lang produktbeskrivelse ind i alle billeders alt-tekst.
Variationer skal være tydelige
Hvis produktet findes i flere farver eller størrelser, bør billedernes oplysninger afspejle den valgte variant.
Eksempel:
haarboerste-eg-sort.webp
haarboerste-eg-natur.webp
Alt-tekster:
Hårbørste i egetræ med sort finish.
Hårbørste i naturligt egetræ.
Det hjælper både brugeren og søgemaskinen med at skelne billederne fra hinanden.
Skal titel-feltet udfyldes i WordPress?
Når et billede uploades i WordPress, findes der ofte felter til:
Titel.
Alt-tekst.
Billedtekst.
Beskrivelse.
Alt-teksten er ikke det samme som billedets titel.
WordPress opretter normalt automatisk en titel ud fra filnavnet. Denne titel behøver ikke nødvendigvis blive vist på siden, og den har ikke samme funktion som alt-teksten.
Prioritér først:
Et godt filnavn.
En korrekt alt-tekst.
En relevant placering på siden.
En billedtekst, hvis læseren har gavn af den.
En passende filstørrelse og teknisk levering.
Du behøver ikke udfylde alle mediefelter med næsten den samme tekst alene for SEO.
Typiske fejl ved SEO til billeder
Alle billeder bruger det samme søgeord
Hvis alle billeder på en side har alt-teksten “frisør Odense”, bliver beskrivelserne upræcise og unaturlige.
Beskriv i stedet hvert billedes konkrete motiv.
Alt-teksten mangler
Meningsbærende billeder uden alt-tekst er vanskeligere at forstå for brugere med skærmlæsere og giver søgemaskinerne mindre kontekst.
Dekorative billeder får lange alt-tekster
Dekorative elementer bør normalt have alt="", så de ikke skaber støj for brugere med skærmlæsere.
Originalbilledet indlæses overalt
Et billede på 4.000 pixels bør ikke indlæses som en lille miniature på en mobiltelefon. Brug responsive billedstørrelser.
Hero-billedet bliver lazy loadet
Det kan forsinke sidens vigtigste synlige element og forringe LCP.
Billedets dimensioner mangler
Det kan skabe layoutbevægelser, når filen bliver indlæst.
Alle billeder uploades som PNG
PNG er sjældent det bedste valg til store fotografier. Brug normalt JPEG, WebP eller AVIF til fotografisk materiale.
Billeder indsættes kun som CSS-baggrunde
Det er fint til dekoration, men vigtigt indhold bør normalt indsættes med et almindeligt <img>-element.
Filnavnet ændres efter upload uden en plan
Hvis en eksisterende billed-URL ændres, kan gamle links og placeringer gå tabt. Udskiftning af billed-URL’er bør derfor håndteres med omtanke.
Alt-teksten bruges som billedtekst
Alt-tekst og synlig billedtekst har forskellige funktioner. De behøver ikke være identiske.
Et optimeringsplugin installeres uden kontrol
Et plugin kan hjælpe med komprimering, WebP, AVIF og lazy loading, men flere overlappende løsninger kan skabe konflikter eller dobbelt behandling. Kontrollér altid resultatet på den færdige side.
Praktisk tjekliste til billed-SEO
Gennemgå følgende, inden en side publiceres:
Er billedet relevant for sidens emne?
Tilfører billedet information eller værdi?
Er filnavnet kort og beskrivende?
Matcher filendelsen det faktiske format?
Har billedet en præcis alt-tekst?
Har dekorative billeder en tom alt-attribut?
Er alt-teksten fri for keyword stuffing?
Er billedets dimensioner passende til visningen?
Er filen komprimeret?
Bruges WebP eller AVIF, hvor det giver mening?
Leverer hjemmesiden responsive versioner?
Er
widthogheightangivet?Undgår hero-billedet lazy loading?
Bliver billeder længere nede på siden lazy loadet?
Er billedet placeret tæt på relevant tekst?
Er en billedtekst tilføjet, hvis den hjælper læseren?
Kan Google tilgå billedfilen?
Returnerer billedets URL status 200?
Er siden åben for indeksering?
Er billederne inkluderet i hjemmesidens sitemap, hvor det er relevant?
Er produktvarianter tydeligt adskilt?
Ser billedet fortsat skarpt ud efter komprimering?
Er mobilvisningen kontrolleret?
Er siden testet i PageSpeed Insights?
Du behøver ikke ændre alle billeder på hjemmesiden på én gang. Begynd med de vigtigste sider og de billeder, der fylder mest eller har størst betydning for brugeren.
Konklusion: Gode billeder skal være forståelige og hurtige
SEO til billeder handler om mere end at indsætte et søgeord i alt-feltet.
Et godt optimeret billede:
Har et tydeligt formål.
Viser noget, der er relevant for siden.
Har et beskrivende filnavn.
Har en præcis alt-tekst, når billedet er meningsbærende.
Leveres i en passende størrelse og et egnet format.
Indlæses uden at gøre siden unødigt langsom.
Er placeret i en relevant tekstlig sammenhæng.
Kan findes og behandles af Google.
Start med de billeder, der vises på dine vigtigste produkt-, kategori- og servicesider. Gennemgå derefter blogindlæg og ældre indhold.
Billedoptimering kan ikke stå alene, men den kan styrke både indholdet, brugeroplevelsen og hjemmesidens tekniske kvalitet. Sammen med relevante tekster, interne links, god indeksering og en logisk hjemmesidestruktur bliver billederne en værdifuld del af den samlede indsats med organisk SEO.